Boblespørgsmål

Hvordan former kulturen os selv, vores elever og vores pædagogik? 

Det fører til spørgsmål om, hvordan vi definerer kultur, og hvordan vi betragter forholdet mellem individer og grupper, som vi anser for at være kulturelt forskellige fra hinanden. Hall (1990), hvis forfatterskab om kultur havde stor indflydelse på interkulturel træning i det 20. århundrede, anså kultur for at være et system af fysiske objekter, adfærd og sprogsystemer i og under den bevidste bevidsthed. Hall visualiserede kultur som et isbjerg, hvor nogle fysiske kulturelle karakteristika (f.eks. påklædning, mad, festivaler) findes “over vandlinjen”, og andre aspekter af kulturen (f.eks. tidsorientering, forventninger til kommunikationsstil og værdier i relationer) fungerer “under vandlinjen” og sandsynligvis er usynlige og ukendte for andre uden dybere udforskning. Hvis du ser videoen The Cultural Iceberg kan du få en kort introduktion til kultur og dens dimensioner, sanser og værdier.

Boblespørgsmål 2

Multikulturel eller interkulturel uddannelse?

Ideen om multikulturalisme kan dække over de kritiske spørgsmål om at forholde sig godt til interkulturelle sammenhænge på måder, der fremmer lighed i stedet for at forstærke mønstre af diskrimination. Målet med multikulturalisme er at anerkende sameksistensen af forskellige grupper med vægt på gensidig respekt og forståelse (Aman, 2015). Begrebet interkulturalitet er mere omfattende og omfatter relationer mellem og inden for grupper, herunder udveksling og dialog (UNESCO, 2006).

De begreber og teorier, der ligger til grund for begreberne om interkulturalitet, hjælper os med at forstå den sociale og uddannelsesmæssige virkelighed. Når vi beskæftiger os med disse begreber, giver de os mulighed for at se den sociale verden fra et andet perspektiv og koncentrere os om de individuelle aspekter, som den består af. De sikrer en klar passage for praktikeren og forskeren. Nogle af dem er:

• Kulturel mangfoldighed: Anerkender eksistensen af en række forskellige kulturer i et samfund. Den værdsætter de unikke bidrag fra hver kultur og opfordrer til at bevare og udtrykke kulturelle identiteter.
• Gensidig respekt og anerkendelse: Centralt for interkulturalitet er ideen om at respektere og anerkende forskellige kulturers ligeværd. Det betyder, at man værdsætter kulturelle udtryk og perspektiver uden at påtvinge dem sine egne kulturelle normer og værdier.
• Integration vs. assimilation: Interkulturalitet støtter integrationen af individer og grupper i samfundet, samtidig med at de får mulighed for at bevare deres kulturelle identitet. Det står i kontrast til assimilation, som ofte indebærer udslettelse eller devaluering af minoritetskulturer til fordel for en dominerende kultur.
• Interkulturel kompetence: Dette refererer til de færdigheder og evner, der kræves for at interagere effektivt og hensigtsmæssigt med mennesker fra andre kulturer. Det omfatter kulturel bevidsthed, følsomhed og evnen til at tilpasse sin adfærd til forskellige kulturelle sammenhænge.
• Magtdynamik og ulighed: Handler om at adressere og udfordre magtubalancer og uligheder, der findes mellem forskellige kulturelle grupper. Det søger at skabe mere ligeværdige og retfærdige relationer.
• Hybriditet og kulturel udveksling: Omfavn idéen om kulturel hybriditet, hvor kulturer påvirker og blandes, hvilket fører til nye, hybride kulturelle former. Denne udvekslingsproces beriger alle deltagende kulturer.
• Interkulturel uddannelse: Uddannelse spiller en afgørende rolle i at fremme interkulturalitet. Interkulturel uddannelse har til formål at fremme forståelse og påskønnelse af kulturel mangfoldighed og udstyre enkeltpersoner med den viden og de færdigheder, der er nødvendige for interkulturel dialog og samarbejde.
• Globalisering: Interkulturalitet bliver stadig vigtigere, efterhånden som mennesker med forskellige kulturelle baggrunde interagerer hyppigere. Globaliseringen giver både muligheder og udfordringer for interkulturelle relationer.
• Kulturrelativisme vs. universalisme: Interkulturalitet indebærer ofte at navigere i spændingsfeltet mellem kulturrelativisme (at forstå kulturer på deres egne præmisser) og universalisme (at anvende visse universelle værdier og principper). At finde en balance mellem respekt for kulturelle forskelle og opretholdelse af universelle menneskerettigheder er et centralt aspekt af interkulturalitet.

Interkulturalitet , handler derfor om at skabe et dynamisk og inkluderende samfund, hvor kulturelle forskelle ses som aktiver snarere end forhindringer. Det tilskynder til en holistisk tilgang til kulturelle interaktioner, der fremmer gensidig læring og samskabelse af fælles rum (Akkari G Radhouane, 2022).

Interkulturalitet henviser til tilstedeværelsen af og ligeværdig interaktion mellem forskellige kulturer og muligheden for at skabe fælles kulturelle udtryk, som opnås gennem dialog og en holdning af gensidig respekt. – UNESCO

Verden forandrer sig, hvis to ser og genkender hinanden. – Octavio Paz

Der findes multikulturelle samfund, men endnu ikke interkulturelle samfund. – Elizabeth Flores

Hvis vi ikke kan gøre en ende på vores forskelle, så lad os bidrage til at gøre verden til et passende sted for dem.  – John Fitzgerald Kennedy

Jeg er overbevist om, at fremtiden tilhører ikke- vold og forsoning mellem forskellige kulturer . – Stéphane Hessel