Med over 1,3 millioner migranter (pr. 31. december 2021), der udgør 12,4 procent af befolkningen, og over 90.000 nye immigranter, der ankom alene i 2021, topper Sverige regelmæssigt listen over europæiske lande med hensyn til antallet af flygtninge som andel af befolkningen. Derfor har landet gjort store fremskridt med at fremme fordelene ved digitale værktøjer og støttesystemer for at gøre det muligt for migranter og flygtninge at blive integreret og trives i deres nye
samfund. Et af landets bemærkelsesværdige programmer, Språkkraft, er omtalt i den nye publikation fra UNESCO’s Institut for Livslang Læring (UIL). From Radio to Artificial Intelligence: Review of Innovative Technology in Literacy and Education for Refugees, Migrants and Internally Displaced Persons. Niss Jonas Carlsson, grundlæggeren af Språkkraft, var hurtig til at se teknologiens muligheder for at skabe tilgængelige og effektive sprogindlæringsløsninger.
Formning af en mere inkluderende fremtid med AI-drevet flersproget sproglig styrkelse. Vores assistent er uddannet i retningslinjer for inkluderende sprog fra APA, AP, AMA, MLA, BPS, FN, WHO, CII, WIPO og Europarådet. Sådan fungerer det. Opdag fordomme og ikke-inkluderende sprog i din tekst med avancerede AI-algoritmer, der sikrer, at dit indhold er respektfuldt og inkluderende for alle målgrupper. Det fungerer på flere sprog. Kontekstuel læring og feedback i realtid. Forbedr din sproglige sensitivitet med feedback i realtid og pædagogisk indsigt, der fremmer en dyb forståelse og forpligtelse til inklusion. Forslag til inkluderende sprog Få forslag i realtid til inkluderende sprog på flere sprog, så din kommunikation bliver neutral og indbydende for alle, uanset baggrund.
E-inklusion af migranter. Fremme af migranters digitale inklusion for at fremme integration og social samhørighed. Inden for rammerne af IOM’s Joint Global Initiative on Diversity, Inclusion and Social Cohesion (DISC) har Migrant E- nclusion-projektet til formål at forbedre IOM’s kapacitet til at innovere og facilitere inkluderende digitale løsninger i IOM’s programmer før og efter ankomst for at støtte migranters inklusion og sociale samhørighed.Fremme af digital inklusion og kapacitetsopbygning af migranter og lokalsamfund er i overensstemmelse med forpligtelserne i UNSG’s køreplan for digitalt samarbejde og UNSG’s Our Common Agenda. Mens der er en begyndende overgang af en lang række programaktiviteter til digitale rum, er der i øjeblikket en begrænset indsats for at gøre status over denne udvikling samt udnytte digitale løsninger og digital opkvalificering af migranter og diasporasamfund til langsigtet integration og bæredygtig udvikling. Da IOM-kontorer, offentlige myndigheder og andre praktikere fortsat står over for lignende udfordringer i forbindelse med digital inklusion og læsefærdigheder, levering af tjenester og det bredere spørgsmål om social udstødelse, er der et presserende behov for en struktureret og samarbejdsbaseret udveksling og læring for at fremme retfærdige og bæredygtige løsninger til fremme af sikker og velordnet arbejdsmobilitet og migranters digitale inklusion. Emnet digital inklusion har fået en større plads i programmeringen, da IOM begyndte at levere virtuel og fjernundervisning og tjenester til migranter, som omfatter digital orientering før afrejse, fjernundervisning i sprog, virtuel rådgivning, digitale jobmesser samt digital filmfremvisning, virtuelle koncerter og talentkonkurrencer i hjemmet samt samfundsdrevne digitale kampagner til bekæmpelse af fremmedhad og hadefuld tale (se: IOM DISC Digest on Digitalization). Migrant E-nclusion- projektet har til formål at skabe rum for samarbejdsudveksling gennem en række interviews med nøgleinformanter, fokusgruppediskussioner og tematiske workshops. Gennem disse udvekslinger vil projektet skabe en samarbejds- og multiinteressentplatform for gensidig læring og fremvisning af casestudier og empiriske resultater, der vil understøtte evidensbaserede, handlingsrettede anbefalinger til fremtidig programmering specifikt for migranter, der er optaget gennem genbosættelse og supplerende veje.
Denne leverance rapporterer resultaterne af den sekundære analyse af undersøgelser, projekter og fortællinger som en del af WP2 – FORSKNING: Litteratur, undersøgelser, projekter, interessenter, løsninger, værktøjer og praksis. Resultaterne er baseret på den systematiske litteraturgennemgang (SRL) af 221 dokumenter, herunder tidsskrifter, bogkapitler, konferencepapirer, arbejdspapirer og projektrapporter, leveret af partnere på tværs af konsortiet. Gennemgangen har til formål at skabe et konceptuelt grundlag for det videre empiriske arbejde inden for PERCEPTIONS og blev styret af følgende fire forskningsspørgsmål, der afspejler projektets arbejdsprogram: 1. Hvad ved vi om de fortællinger (herunder misforståelser og ‘myter’), der cirkulerer om Europa, og hvordan disse opfattelser af Europa kan fungere som et incitament for (potentielle) migranter til at migrere til Europa? 2. Hvad ved vi om de kanaler, som disse fortællinger transmitteres gennem, og hvordan medier – og især sociale medier – letter strømmen af fortællinger gennem sociale netværk eller andre kanaler? 3. Hvad ved man om potentielle forbindelser mellem narrativer og (potentielle) sikkerhedstrusler, herunder grænsespørgsmål? 4. Hvad ved vi om europæiske borgeres opfattelse af ekstern sikkerhed, social modstandsdygtighed og holdninger til relevante teknologier og organisatoriske foranstaltninger? Vores gennemgang illustrerer flere vigtige spørgsmål i den nuværende forståelse af migrationsnarrativer. For det første viste den samlede litteratur, at migrationsfortællinger er meget komplekse. Det er ikke kun migranternes opfattelse af Europa, der er meget varieret, men også de informationskilder, de er baseret på. Motivationer og ambitioner om at rejse til Europa er ofte mangefacetterede og kan ændre sig i løbet af migrationsprocessen. Kritisk set fandt vi også, at der i litteraturen ikke er megen enighed om den rolle, som “falske fortællinger” spiller, og deres indvirkning på migranter.
De seks europæiske projekter: MIICT, REBUILD, NADINE, MICADO, EASYRIGHTS og WELCOME, som er finansieret under EU’s forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020, organiserede fælles rundbordssamtaler om migrationspolitik mellem den 14. og 16. oktober 2020. Resultatet er denne fælles hvidbog, som afspejler de fælles tematiske linjer i alle seks projekter. Den er tænkt som et strategisk input til udformningen af EU’s fremtidige migrationspolitik. Følgende anbefalinger vedrører de fælles søjler i alle seks (6) projekter, som fokuserer på (i) samskabelse og deltagelsesbaseret design, (ii) samarbejde mellem flere interessenter og (iii) IKT-værktøjer og digitale tjenester til støtte for integration og henvises til Europa-Kommissionen (EC). Relevante myndigheder, specifikke ministerier såsom migrations- og asylministeriet, sundhedsministeriet, ministeriet for digital forvaltning, arbejds-og socialministeriet, asyltjenesten, Dublin-enheden og præfekturerne er også vigtige interessenter, der kan drage fordel af anbefalingerne i denne hvidbog.
MIICT er baseret på begreberne co-design og co-creation. I projektet ønsker vi at “samskabe” IKT’er med vores tiltænkte brugere; migranter, flygtninge og dem, der giver adgang til vigtige offentlige tjenester – herunder sundhedspleje, velfærd og beskæftigelse. Hele end-to-end-processen vil nøje følge en co-creation-tilgang for at sikre, at migranter, flygtninge og offentlige tjenesteudbydere er dybt forankret i vores deltagende designproces. Tilgangen vil sikre, at migranternes og de offentlige serviceorganisationers behov identificeres, analyseres og til sidst opfyldes! Vores vision er at få en bedre forståelse af migranters erfaringer med at levere nye empirisk funderede og IKT-aktiverede værktøjer, der hjælper migranter og flygtninge med at få adgang til vigtige offentlige tjenester. Vi tror på, at vi ved at inddrage disse grupper sammen med serviceudbydere og NGO’er i centrum af vores design- og udviklingsprocesser kan forbedre migranternes oplevelser betydeligt og lette adgangen til ting som sundhedspleje, velfærd og beskæftigelse.
Den politiske ramme “i2010. Et europæisk informationssamfund for vækst og beskæftigelse” blev lanceret i 2005 efter den reviderede Lissabon- dagsorden: Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse” har klart etableret digital inklusion som et strategisk politisk mål for EU.
Alle, der bor i Europa, især dårligt stillede mennesker, bør have mulighed for at bruge informations- og kommunikationsteknologi (IKT), hvis de ønsker det, og/eller drage fordel af IKT-brug hos tjenesteudbydere, formidlere og andre aktører, der imødekommer deres behov. På baggrund af dette definerede Riga-erklæringen fra 2006 om e-inklusion1 e-inklusion som “både inkluderende IKT og brugen af IKT til at opnå bredere inklusionsmål” og identificerede som en af sine seks prioriteter fremme af kulturel mangfoldighed i Europa ved at “forbedre mulighederne for økonomisk og social deltagelse og integration, kreativitet og iværksætteri for indvandrere og minoriteter ved at stimulere deres deltagelse i informationssamfundet.” I lyset af disse mål og i betragtning af manglen på empirisk dokumentation om dette emne bad DG Information Society and Media, Unit H3 (ICT for inclusion) Institute for Prospective Technological Studies (IPTS) om fra forskellige vinkler at undersøge indvandreres og etniske minoriteters (herefter IEM) indførelse og brug af IKT i Europa og de dermed forbundne politiske konsekvenser. Som svar på denne anmodning gennemførte IPTS i 2007-2009 flere undersøgelser og relaterede politiske støtteaktiviteter. Hovedundersøgelsen handlede om “IKT’s potentiale til at fremme kulturel mangfoldighed i EU: økonomisk og social deltagelse og integration af indvandrere og etniske minoriteter”. Andre relaterede og mere fokuserede undersøgelser har set på: IEM’s brug af social computing; brugen af IKT i langtidspleje i hjemmet med fokus på indvandrede plejearbejdere; den nyeste forskning i IKT og IEM i Europa.
Partnerskabet i projektet består af 9 partnere fralande – Belgien, Estland, Italien, Tyskland, Holland, Polen, Slovakiet og Spanien – som står over for den samme mangfoldighed og kompleksitet af migrationsrepræsentanter i Europa. Et af hovedformålene med dette projekt er at analysere bedste praksis og metoder i læse- og skriveprogrammer for voksne migranter i partnerskabslandene og at udvikle innovativ praksis, herunder kreativ brug af IKT til sprogindlæring, f.eks. ved hjælp af mobile enheder og sociale medier: APPs, Whatsapp, videospil osv. Her vil partnerne oprette to fokusgrupper: en om innovativ brug af IKT i institutioner, der underviser i læse- og skrivefærdigheder, og en anden om medier/digital læse- og skrivefærdighed i ikke-formel voksenuddannelse samt om voksne migranters brug af sociale medier, digitale værktøjer og internettet. Et andet mål er at udvikle innovative metoder til integration af digitale færdigheder i voksenuddannelse for migranter (flygtninge, nyankomne migranter, asylansøgere, unge voksne migranter og migrantkvinder). Traditionelle definitioner af læsefærdigheder har fokuseret på færdigheder inden for talforståelse, lytning, tale, læsning, skrivning og kritisk tænkning med det endelige mål at udvikle aktive tænkere og elever, der er i stand til at engagere sig i samfundet på effektive og meningsfulde måder. Med udviklingen af nationale værktøjssæt til undervisning i læsefærdigheder og digitale færdigheder for migranter sigter projektet mod at udvikle flere læringsstier, der er indlejret i de nationale kontekster i projektets partnerlande, hvilket giver så innovative værktøjer til undervisere og lærere, der arbejder på området. Da undervisere, der arbejder med voksne migranter, ofte selv er en slags migranter – “digitale migranter” – er målet med projektet at uddanne undervisere, der arbejder inden for voksenuddannelse, udvikle deres medie- og digitale kompetencer og udvikle en MOOC, som vil være tilgængelig på projektets hjemmeside og efter projektets afslutning på engelsk. Til dette formål planlægger projektet to træningsfaser: I projektets første år 2 transnationale lærings- og undervisningsaktiviteter og national læreruddannelse. I det andet år en tredje LTT og udvikling af et onlinekursus (MOOC). Projektets tredje år vil være dedikeret til formidlingsarrangementer for de 8 nationale værktøjssæt, MOOC’en og den afsluttende europæiske konference.
Forbedring af digitale levebrødsmuligheder for flygtninge. Brug af samfundsbaserede workshops til at samskabe løsninger. Forfatterne, Tyler Tappendorf, Kristin Will, Nada Jaffal og Hicham Jadaoun, vil gerne takke UNHCR Innovation Services og 17 Triggers for muligheden for at gennemføre de samfundsbaserede workshops og analyser til denne rapport. Fra UNHCR er teamet taknemmeligt over for Amy Fallon, Solji Oh, John Warnes, Tayná Martins Morais, Jenny Casswell og Karim Bin- Humam for deres engagement i hele projektet, herunder konceptualisering af forskningsemnet, gennemgang af metodologien, kontakt med interne interessenter og gennemgang af rapporter. Ligeledes tak til UNHCR-team i hvert land for deres samarbejde om planlægning af workshops, rekruttering af deltagere og gennemgang af før- og efterforskningsrapporter. Fra 17 Triggers vil teamet gerne takke Lillian Diaz, Jieun Lee og Imara Roychowdhury for deres
anmeldelser. Teamet skylder også en stor tak til det bredere netværk af konsulenter, der har hjulpet i de syv lande i dette projekt. Rapporten er designet af Amy Novella. Endelig er vi taknemmelige for de 541 flygtninge og medlemmer af værtssamfundet, som deltog i workshopperne og åbent delte deres erfaringer og perspektiver på digitale levevilkår.
DISC står for Digital Skills for Integration and Active Citizenship og er et treårigt projekt, der medfinansieres af EU’s Erasmus+-program og gennemføres af fem partnere
fra Finland, Italien, Spanien, Belgien og Slovenien. I dagens Europa er informations- og kommunikationsteknologier (IKT) blevet den primære kilde til information om politiske, sociale, kulturelle, akademiske og mange andre anliggender og giver adgang til flere offentlige og private tjenester. I denne sammenhæng er digitale færdigheder afgørende for at være et aktivt medlem af samfundet, og de er også nødvendige for at kunne deltage i virtuelle fællesskaber og sociale interaktioner. Data fra EU-landene viser, at nyankomne indvandrere og deres afkom ofte er dårligt involveret i fællesskaber, har mindre succes med almindelig uddannelse og lider under udstødelse og isolation, primært på grund af deres lavere sociale, økonomiske og kulturelle kapital og sprogvanskeligheder. Med en hurtigt voksende indvandrerbefolkning i Europa er der et stort behov for værktøjer, der støtter indvandreres integrationsproces og forhindrer udstødelse.
Includ-EU har til formål at bidrage til at opbygge mere inkluderende og sammenhængende europæiske samfund ved at forbedre transnational viden og erfaringsudveksling, samarbejde og partnerskaber mellem lokale og regionale myndigheder fra Grækenland, Italien, Holland, Rumænien, Slovenien og Spanien. Projektet vil forbedre viden og kapacitet til at lette integrationen af tredjelandsstatsborgere; implementere og vurdere pilotprojekter, der fremmer integrationen af tredjelandsstatsborgere på regionalt og lokalt niveau; etablere et uformelt netværk af regioner og lokale myndigheder med forskellige ekspertiseniveauer, der udnytter mangfoldigheden af territoriale tilgange, politikker og praksis for integration.
Styrkelse af social sammenhængskraft Konceptuel indramning og programimplikationer. Styrkelse af social samhørighed er blevet en nødvendighed i det 21. århundrede. Når vi bevæger os ind i 2020’erne, er der udbredt bekymring for forværrede konfliktforhold, der truer respekten for mangfoldighed, inklusivitet og grundlæggende menneskerettigheder.1 En skærpelse af
identitetsbaserede spændinger, såsom etnisk og religiøst fjendskab, fremmedhad og genopstået, eksklusiv nationalisme, ligger til grund for disse konflikter. I april 2019 beklagede FN’s generalsekretær António Guterres denne “foruroligende bølge” af stridigheder, der til dels blev fremskyndet af hadefuld tale og førte til intolerance og vold. Den strategiske handlingsplan mod hadefuld tale er en del af FN’s overordnede indsats for at tackle de underliggende årsager til konflikter, der fører til vold og hindrer realiseringen af menneskerettigheder og udvikling. FN reagerer på forskellige niveauer på de måder, hvorpå identitetsbaseret mistillid og fjendskab truer med at øge sårbarheden over for voldelige konflikter. Denne indsats er i dag organiseret omkring FN’s bæredygtige udviklingsmål 16 (SDG16) om at skabe mere fredelige, retfærdige og inkluderende samfund. At styrke den sociale sammenhængskraft mellem borgere og stat samt inden for og på tværs af individer og sociale grupper er centralt for SDG16.6 Det er rettet mod lydhøre og inkluderende institutioner og repræsentativ beslutningstagning og taler dermed direkte til behovet for at styrke den sociale sammenhængskraft. Sikring af juridisk identitet for alle personer, reduktion af bestikkelse, korruption og statslig indfangning, opbygning af kapacitet til at forebygge kriminalitet og forebyggelse af voldelig ekstremisme bidrager alle væsentligt til at styrke den sociale sammenhængskraft.
